Hvem er vi?

Vores Koloni stammer tilbage fra den 6. februar 1944 , og strækker sig over et areal på 156.55 kvadratmeter. Vi er den tredjestørste koloni i Odense.

Vores værdier er baseret på at vores haveejeres behov er yderst vigtige. Hele vores bestyrelse arbejder målrettet for at imødekomme disse behov.

Samtidig er det dog vigtigt for os at nævne, at alle kolonihaveforeninger i Odense er blevet sat under kommunalt skærpet tilsyn. Vi kan derfor forvente stort fokus fra kommunen i fremtiden.

Det stiller store krav til bestyrelserne i de forskellige foreninger, ikke mindst i forhold til at indskærpe div. regler om byggeri, vedligeholdelse af såvel haver som huse, husdyrhold og meget mere. 

Heldigvis møder vi, i Enghaven, overvejende forståelse og samarbejdsvilje fra vores medlemmer – TAK for dét!

Vi har ca. 285 havelodder i forskellige størrelser, dog er de fleste på ca. 500 m2. I år 2008 blev der etableret vandmålere i hver enkelt have så man kun betaler for sit eget forbrug. Denne etablering har endvidere betydet, at der er mulighed for vand i husene hele året, så for de haveejre der nyder naturen på alle årstider, er der mulighed for at lave en varm kop kaffe, selv om vinteren. Hver onsdag i sæsonen er kontoret åbnet fra kl. 18.30 - 20.30, og her vil bestyrelsen være at træffe.
Hver anden lørdag i sæsonen er fælleshuset åbent, og der som oftest ét eller to foreningsmedlemmer der laver dagens ret, som kan købes til en billig penge. H/F Enghaven er naturligvis medlem af Kolonihaveforbundet Danmark

Der er i løbet af sæsonen forskellige aktiviteter og happenings, som man kan deltage i. Alle er velkomne til at tage initiativ til et emne eller et tema, hvad enten det er en Høstfest, VM i fodbold, et Tupperwareparty, eller kåring af sæsonens største rødbede. Kun fantasien, og drivkraften sætter i princippet grænser! Foreningen råder over et lille fælleshus, med indlagt strøm, fryser og køleskab, som kan benyttes til arrangementer for havefoeningens medlemmer.

H/F Enghaven Havekoloni

Enghaven havekoloni 75 B

5200 Odense V

Kontakt

Social

© Copyright 2023 Peter Heise